landmilitært Udviklingsforum har længe gerne ville understøtte vores læring med krigshistorie.
Kristian skriver nedenstående i et opslag i gruppen, og det bruger vi såm springbræt til at komme igang med det.
Ferie = ekstra tid til at læse. “Call Sign Chaos” er generelt en anbefalesværdig bog. En af Mattis’ mange gode pointer er, at enhver soldat - og ikke mindst officerer - til stadighed bør søge at læse relevant krigshistorisk faglitteratur. I DK er dette i høj grad overladt til den enkelte officer (og måske skiftende LÆ/KRIH på HO) at vurdere hvad man synes er relevant og hvor mange bøger man ønsker at bruge tid på. En enkelt undtagelse er måske den glimrende “Kompagnichef gennem Europa”, som vel alle kadetter har gennemtygget (men dermed fx ikke RESOF). I USMC, er der til ALLE niveauer fra yngste menig til ældste general, fastlagt en obligatorisk bogliste som skal læses ifm. forfremmelse. Det betyder fx at en BTNCH ved præcis hvilke bøger - og dermed også hvilke krigshistoriske eksempler han (M/K) kan referere til, når han samlet fx sine OF og/eller BM ifm. FØRUDD.
Rationalet er primært, at de dyrkøbte erfaringer andre har gjort sig og betalt med blod gennem historien, kan undgås hvis man bruger tiden på at lære af de fejl, INDEN man selv står på slagmarken.
Ideen bør være relativt let overførbar til HRN, hvor man med fordel kunne starte med OF-korpset. Det vil muligvis kræve en god leverandøraftale med Saxo.com og en lille klat penge, men bør over tid medvirke til en bredere krigshistorisk forståelse, en øget faglighed og et forbedret fælles sprog og referenceramme ude ved de operative enheder. Win-win.
Forslaget hermed videregivet til de der sidder steder hvor denne type initiativer kan bringes i spil… God søndag!
Vi har brug for DIT forslag til bøger der skal på læselisten og gerne også en begrundelse for valget af den bog.
Comments