top of page

Fremtidens landmilitære kampplads

Opdateret: 18. aug. 2023



Indledning

Fremtidens landmilitære kampplads vil stadig være våd, kold, varm, ekstremt udmattende, voldsomt farlig, og benhård. Kampen vil foregå i et højt tempo, over lange afstande. Det vil være næsten umuligt at gemme sig, der vil være et enormt forbrug og robotterne vil ikke udkæmpe slaget for os. Kamp i by vil være afgørende – og der vil være civile i byen. De klassiske soldater dyder vil stadig være vigtigst – men soldaterne skal være gode til at betjene ny teknologi.



Denne beskrivelse af fremtidens kampplads skaber rammerne for Landmilitært Udviklingsforums Innovation Challenge, med formålet at udvikle 1. Brigade så den kan kæmpe og vinde på fremtidens kampplads i 2043.


Beskrivelsen er en sammenskrivning og fortolkning af NATO og vores partneres forskning og beskrivelser af fremtidens kampplads. Information suppleres med en fictionshistorie for at sætte informationen i et taktisk landmilitært perspektiv.


Brigadegeneral Johan Verner sukker dybt og retter lidt på sin beskyttelsesvest. Den er begyndt at give skrabe sår på hoftebenet og uanset hvad han gør, kan han mærke den. Han er helt udmattet og træt efter ikke bare to ugers hård kamp, men også efter måneders klargøring og modstridende ordrer.


En forsigtig solstråle, der har fundet vejen igennem det multi-spektrale sløringsnet, over den fremskudte kommandostations slidte Piranha 5, fanger Johans opmærksomhed – det er de små glæder man skal fokusere på i disse dage tænker han og sukker igen.



Den politisk-strategiske ramme

Venner

USA, Storbritannien og Frankrig vil stadig være de globalt set dominerende vestlige lande, med flest globale interesser. Siden disse nationer sandsynligvis stadig vil være vores nærmeste partnere, betyder det at brigaden ikke kan udelukkes at skulle kæmpe i det asiatiske område, som vil være der hvor USA har størst fokus.


Fjender

Rusland, Kina og Iran, samt ikke statslige entiteter fra Mellemøsten og Afrika vil være vores største militære trusler.

Kina vil have opbygget tilstrækkelig med militærkapacitet og styrke til at ville søge at afgøre politiske ambitioner og stridigheder med magt. Risikoen for krig i Asien er meget stor i 2043.


Iran søger at nå sine strategiske mål igennem en indirekte tilgang, hvor brugen af proxy styrker, terror og lignende vil destabilisere Mellemøsten og Golfområdet.


Den voksende fattige befolkning i Nordafrika skaber grobund for ekstremistiske bevægelser, der ønsker at tilkæmpe sig magt i Nordafrika. Dette vil lede til yderligere flygtninge-strømme og behov for NATO-interventioner, for at stabilisere situationen og dæmme op for flygtninge, der søger mod nord over Middelhavet.


For bare fire måneder siden var brigaden blevet varslet om, at hvis krigen i Stillehavet ville brede sig ud over Taiwan, så ville man fra politisk side tilbyde CANZUK alliancen at sende 1. Brigade til Filippinerne for at forstærke forsvaret der. Men med Ruslands overraskelses-angreb på de tre baltiske lande og Polen for en måned siden, var den afsluttende træning i mekaniseret jungletræning, afholdt i Oksbøl, og den just påbegyndte deployering af brigadens mange køretøjer til Stillehavet blevet standset.


På det tidspunkt så det ud som om at 2024-freden i Bukarest mellem Rusland og Ukraine ville holde, og de afvæbningskrav som NATO havde stillet for at hæve de økonomiske sanktioner, havde efterladt Rusland ude af stand til at gennemføre andet end forsvar mod interne oprørsgrupperinger og ikke store offensive operationer mod nabolande. Men hemmelige aftaler med Kina, og skjulte våbenfabrikker øst for Ural, havde stille og roligt genopbygget den Russiske hær, samtidigt med at man på Frunze akademiet havde nærstuderet krigen i Ukraine, så Tsarens hær ikke ville begå de samme fejl igen, men være overlegne på alle aspekter af krigsføring.


Politisk og nationalt var den påtvungne fredsaftale i Bukarest, en 21 århundredes Versailles-aftale – Rusland ville – krævede – oprejsning mod de fjender der omringede hende.


Den militærstrategiske ramme

NATO, EU, FN og NORDEFCO

Danmark er stadig med i NATO og EU. Disse to organisationer skaber rammen for Forsvaret af Danmark. Vi binder stadig al vores doktrin mv op på NATO.


NATO-styrkemål er stadig vores målsætning, men vi har stadigt svært ved at leve op til de evigt udviklende mål.


FN er gledet helt i baggrunden og ses primært som en organisation, der håndterer mindre konflikter i den udviklende verden.


De Nordiske lande har forstærket NORDEFCO samarbejdet og det er lykkes at lave et par fælles indkøbsprojekter – den fælles nordiske uniform blev rent faktisk udleveret til soldaterne i 2026.


Estland var det første land til at påkalde sig artikel 5., skarpt efterfulgt af Letland, Litauen og Polen. Da USA Canada og Storbritannien, sammen med de andre five-eyes lande (Australien og New Zealand), alle var engageret i krigen i Stillehavet mod Kina, måtte de Europæiske nationer pludseligt forsvare sig selv. Efter Ukrainekrigens ophør og Ruslands nederlag var forsvars- og oprustningsviljen hos de Europæiske nationer stille og roligt forsvundet. Løfter om 3% fra Vilniusmødet i 23, blev ikke overholdt af nogen, og de sydlige lande var mest fokuseret i at blokere for de voldsomme menneske-strømme, der kom fra Afrika og Mellemøsten.


Johan finder en feltration frem og åbner papkassen. Det er en tysk ration, leveret af den tyske 1 Panserdivision, som 1. Brigade er underlagt. ”Sauerkraut mit wurst und pommes” står der på pakken. Johan slår hårdt på pakken og en sydende lyd indikerer, at den er ved at opvarme sig selv. Imens tyskermaden bliver varm, finder han sin command-tablet frem. Han vælger kortet i menuen og zoomer ud, så han kan se et meste af det nordlige Polen. Brigaden var aldrig nået til Letland, hvor det egentligt var meningen at de skulle standse russerne, sammen med de andre danskere, Letter, Svenskere og Canadier i Letlands skove. De tre Baltiske lande var løbet over ende på en uge – russerne havde lært af krigen i Ukraine. Nu blev der gennemført småstyrkers kamp i skovene – igen.


Metatrends

Globalisering

Efter såvel Corona-krisen og de efterfølgende krige, der kommer i Sydamerika, Mellemøsten, Asien og Europa i årene fra 2023 til 2043, ændrer globaliseringen karakter. Frem for fokus på frihandel, og udflytning af arbejdspladser til f.eks. Asien, begynder de vestlige lande at nationalisere og flytte arbejdspladser hjem, for at skabe forsyningssikkerhed inden for kritiske områder. Da der er mangel på arbejdskraft, opstår der en separat robot-økonomi, hvor de store virksomheder bliver større, da de har råd til moderne robotter. De opkøber lovende mindre virksomheder, hvilket betyder at der vil være flere ”mega” virksomheder, og færre små og mellemstore virksomheder.



Digitalisering.

Mobiltelefoni, internettet, sociale medier og internet-of-things vil vokse og være endnu større i omfang. Dette skaber en forventning om ”instant og konstant ” kommunikation, men også mulighederne for total overvågning.


Global opvarmning.

Den globale opvarmning fortsætter. Klimaudfordringer rammer alle kontinenter, og vores nærmeste naboer i Tyskland, Holland og Frankrig oplever mangel på rent drikkevand og markant lavere vandstand i de store floder, hvilket påvirker blandt andet atomkraftværkerne, der bliver afkølet af flodernes vand. Dette skaber stridigheder lokalt og internationalt over vand i Europa og resten af verden. Værst er det i Afrika omkring ækvator og i Mellemøsten. Manglen på rent drikkevand fører til hungersnød, krige og konflikter, migration til byerne og mod nord, hvor manglen ikke er så udpræget.



Demografi

Befolkningstilvæksten vil blive endnu mere skæv end den er nu. I Afrika, Mellemøsten og Asien vil befolkningen eksplodere. Dette skaber et stort antal unge mænd uden arbejde, men med behov for mad og penge. De vil søge mod de rige lande for at gøre lykken.


I de udviklede lande, og særligt i Nordeuropa, vil ældre-boblen blive større og større. Der vil være negativ befolkningstilvækst, og omfattende mangel på arbejdskraft. Alle jobs der kan automatiseres – særligt de beskidte, kedelige og farlige jobs, vil blive gjort af robotter. Forsvaret vil have stadigt sværere ved at hverve og fastholde soldater.


Pivot mod øst

USA er ikke længere verdens mest magtfulde eller rigeste land. Den rolle har Kina overtaget, igennem en langsigtet og ”udspekuleret” økonomisk politik, hvor udviklingslande, igennem utilbagebetaligelige lån, er gjort til vasalstater på tværs af kloden. Kinas kontroldiktatur er spredt over hele kloden og selv fattigere europæiske nationer er underlagt Kinas åg. Den frie vestlige demokratiske tilgang, med fokus på vestlige menneskerettigheder udfordres konstant.


Urbanisering

Klimaforandringernes øgede tørker, mangel på rent drikkevand og ressourcer, skaber folkevandringer mod byerne, hvor de fattige søger jobs, penge, rent vand og sikkerhed. Dette skaber enorme mega-cities i den fattige verden, hvor store dele af byen er kaotiske slumkvarterer uden for statens magt.


I den vestlige verden øges urbaniseringen ligeledes. Hele Jyllands østkyst er én lang by fra Aalborg til Kolling. Holland er ligeledes stort set én stor by,

Disse mega-cities vil have mange forskellige distrikter, forbundet med undergrundsbaner og veje, forskellige flyvende tiltag og selvfølgeligt forskellige grader af udbygget internet og strøm/vand/sanitet. Selv i de vestlige lande vil der være slumkvarterer, hvor indvandrere fra Afrika og andre fattige lande bor i hytter af pap med videre. Da de lokale sikkerhedsstyrker ikke kan kontrollere disse bydele, vil de ofte være styret af bander eller magtfulde individer.


Super-rige individer og virksomheder vil have flere penge og magt en nogle stater. De vil udfordre love og regler for at få deres agenda igennem, - positivt såvel som negativt. Det er ikke unormalt at disse rige entiteter enten har egne veludrustede sikkerhedsstyrker eller sponsorerer nationers forsvar.


De rigeste byer vil være smart-cities, hvor indbyggede netværksforbundne sensorer understøtter byens drift og liv.


Når kamphandlinger opstår i byer vil 90% af indbyggerne flygte – og skabe nye flygtninge strømme, men 10% vil blive i byen.



Johan zoomede ind på det mål han var blevet befalet til at tage. Byen Paslek var for 20 år siden en mindre by med godt 20.000 indbyggere, som tilfældigvis sad midt på en vejstjerne og var derfor blevet nøgleterræn. Nu var byen vokset til 50.000 indbyggere og Sørensen – chefen for 1. ISR-bataljon havde lige fortalt ham, at der var erkendt dele af 427 Motor-rifle regiment i byen…. Og hans opgave var altså at åbne vejen mod øst for divisionen, fordi den skulle bruges som main supply route.


Sørensen havde fortalt at ca. 45% af byens befolkning var flygtet mod vest da russerne besatte byen for en måned siden. De tilbageværende Indbyggere, sammen med vejkameraer og civile og offentlige sikkerhedskameraer gav et godt billede af hvor Russerne havde befæstet sig.


Emerging og disruptive teknologi

Den teknologiske udvikling vil fortsætte i et eksponentielt tempo. Her nævnes kun de teknologiske trends der vil påvirke den taktiske landmilitære kampplads.


Data.

Der vil være netværksforbundne sensorer over alt. Internet-of-things og internet-of-military-things gør, at der er enorme datacentre spredt over hele kloden, hvor al verdens data lagres. Evnen til at tilgå og analysere data skaber forudsætningen for, og nogle gange udfaldet af en kamp i sig selv. All source efterretningsindhentning vil i højre grad blive vigtigere end anvendelsen af egne sensorer.


AI.

For at kunne analysere og forstå data, samt for at anvende robotter og anden automatisering, er der AI overalt. Programmering og AI-forståelse er en del af såvel officers- som befalingsmandsuddannelserne, da AI er inkorporeret i de fleste systemer i Forsvaret.


Robotics

Grundet de store vanskeligheder ved hvervning, vil kun de jobs hvor mennesker er afgørende, ikke være udført af en robot.


Droner, ubemandede køretøjer i alle størrelser og semiautonome våbensystemer er hverdag.


Der er stadig krav om - i vesten – at der skal være ”Human in eller on the loop” med bevæbnede systemer. Disse begrænsninger har kinesiske og russiske robotter ikke.



Kvanteteknologi

Kvanteteknologi er udviklet, og anvendes i forskellige systemer. Forsvaret råder over to centrale kvantecomputere, som udfører de mest komplekse analyser for f.eks. efterretningstjenester. Der er etableret kvantenetværk på tværs af landet, der muliggør 100% sikker kommunikation, og det meste anden militære kommunikation anvender kvantekryptering. Forsvaret anvender kvantesensorer til overvågning af farvande med videre. Forsvarets egne satellitter anvender ligeledes kvantesensorer til positioning, navigation og timing.


Human enhancements

Mange lande anvender invasive menneskelige forbedringer. Både Chrisper (gen-teknologi) men også cypernetics (erstatning af menneskelige lemmer med mekaniske) ses i Kina og Rusland. I Danmark vil menneskelige forbedringer primært ses igennem øget fokus på holistic health and fitness, hvor avanceret forskning og erfaringer fra elitesportsverdenen optimerer soldaternes ”performance”. Træning, søvn, ernæring, mental hygiejne, indlæring er områder hvor Forsvaret fokuserer.


Hypersonics

Hypersoniske våben er bredt udbredte i 2043. Dette betyder, at selv brigadens hovedkvarterer og logistiske installationer er mulige mål for denne type missil.


Laserbaserede counter-hypersoniske-missil kapaciteter eksisterer men kun som større systemer til beskyttelse af fast infrastruktur hvor truslen er størst.


3D printning

Forsvaret råder over egne 3D fabrikker, hvor reservedele og nogle ammunitionstyper kan produceres. Ligeledes råder nogle logistikenheder over 3D printere, men da disse kræver strøm, stabilitet og tid, er der ikke 3D printere ved brigadens enheder.


Space

Hæren og brigaden kan trække på space-services fra både internationale, som Forsvarets egne satellitter. Disse services er sensordata, kommunikation og position, navigation og timing.


Energi

De fleste køretøjer kører på strøm. Strømmen lagres i en kombination af batterier og andre nye lagrings- eller produktionsmetoder. Dette giver enhederne længere og hurtigere rækkevidde end nu. Samt selvfølgelig lydløs kørsel. Hæren råder over mobile høj-hastighedsladere til køretøjer og ubemandede systemer.


Der vil stadig være køretøjer med brændstofmotorer, men da det er svært og meget dyrt at anskaffe brændstof, er det primært køretøjsarv.


Den taktiske kampplads

Krigen i Ukraine viser hvordan fremtidens krig vil være en blanding af gammel, ældre, ny og moderne teknologi anvendt på kendte, men også nye måder.


Såvel civile, som militære sensorer, vil være overalt – det bliver stort set umuligt at gemme sig på kamppladsen. Mange enheder søger under jorden eller ind i byerne for ikke at blive fundet, identificeret, fulgt og nedkæmpet. – kampen står imellem hiders og seekers



På grund af de omfattende sensorer vil der være stor vægt på langtrækkende effektorer, der hurtigt kan nedkæmpe erkendte fjender på lang afstand. Dette betyder, at enheder vil have flere avancerede beskyttelsessystemer, der kan beskytte dem mod at blive nedkæmpet. Ét middel mod nedkæmpelse er flere mindre platforme, samt flere billigere, frem for færre store og dyre platforme.

Anvendelsen af vildledning, ubemandede platforme og sværme vil også nedsætte risikoen for de bemandede enheder. – kampen imellem shielders og strikers.


Krigen vil ikke blive robotter mod robotter, da det kun vil have en nedslidningseffekt. Afgørelsen kommer når modstanderens mennesker trues, hvorfor det altid vil være mennesker, der er det primære mål. Rusland og Kina vil beskyde civile mål, hvis de ikke kan få ram på de militære, af såvel taktisk som strategisk årsager.


Der vil foregå såvel manøvrerkamp i det åbne landskab, og kamp med nedslidningstræk i byer og lukket terræn. Fordi befolkningen er i byerne, og byen giver mulighed for at gemme sig og manøvrerer, vil kampen ofte ende i byerne.


Efter at have spist sin tyske ration, rejser Johan sig og kravler ind i føringskøretøjet. På skærmen foran sig har stabschefen gjort klar til en commanders update brief.

Briefingen starter med en gennemgang af organisationen, efterfulgt at en opgørelse over status over brigadens hovedmateriel.


”Tak Kresten!” Slutter Johan af. ”Jeg vil gerne løbe over planen for angrebet på PASLEK med dig om en time”


Rusland havde gennemført sit angreb fuldstændigt efter Gerasimov drejebogen denne gang. En længere 10-årig information-s og cyberkampagne – i vesten kaldet hybrid krig, med det formål at destabilisere og splitte Europa. Det var delvist lykkes. Ruslands desinformation, cyberterror, og pusten-til-gløderne i brændpunkter rundt om i Europa, havde fået Ungarn til at forlade NATO i 2025, startet en borgerkrig i Frankrig, bragt Tyskland og Frankrig på kanten af krig over vand, og fået Polen, nu med Europas største militærmagt, til at få stormagtsdrømme og fremture både truende og dominerende overfor sine naboer. Med krigen mod Kina i Stillehavet, var USA’s ’øjne entydigt mod øst, og amerikanske styrker var trukket ud af Europa for at forstærke i øst. NATO-landene var kommet halvvejs i deres oprustning, da pengene begyndte at blive brugt på energi og vand infrastruktur, frem for militærekapaciteter.


Rusland havde derfor haft relativt let ved at rulle over de Baltiske styrker, der knap nok nåede at mobilisere før sig. Rusland havde brugt 10 år på at perfektuere skjult lyn-mobilisering og deployering af angrebs-divisioner fra alle steder i det enorme land. Det gav NATO et varsel på nogle få dage. Siden amerikanske overvågningssatellitter var i Stillehavet var den russiske deployering ekstra succesfuld.


Den dansk-ledede Multinational Division Nord, sammen med den Estiske og Litauisk/tyske divisioner var blevet nedkæmpet i deres stationære fredstidshovedkvarterer med hypersoniske missiler, allerede før invasionen startede. Til alt held havde Danmark, og de fleste andre NATO-nationer, trukket deres enhanced forward presence enheder hjem året før – ellers ville de have lidt samme skæbne, som de baltiske enheder, der blevet nedkæmpet af det indledende angrebs overvældende ildforberedelse.


Russerne havde moderniseret deres enheder og opstillet dedikerede storm-divisioner, der var særligt udrustede og trænede i den ny udviklede russiske doktrin, der, som altid, lagde stor vægt på brugen af artilleri og masser af soldater, men med en mere mobil og hastig tilgang.

Efter at have besat de baltiske lande og nordøst-Polen, havde russerne hurtigt bragt deres langtrækkende luftværn, anti-skibsmissiler og raketartilleri frem, og dannet den famøse Anti-Access-Area Denial boble over sig, som amerikanerne allerede beskrev i deres Multi Domain Operations koncept fra 2018.


Sammen med de langtrækkende effektorer, kom også de enheder der skulle rense op og holde landene, så storm-divisionerne kunne trækkes ud, genordnes og gøres klar til endnu et angreb.



En time senere sidder Johan igen bag skærmen i Piranhaen.

”Chef! Vi er klar til at løbe planen igennem med dig!” Siger Kresten over video-forbindelsen fra Planlægningssektionens skjulte placering i en parkeringsgarage 5 kilometer væk.

”Ok! Kør – vi gør som vi plejer – du tager hovedlinjerne og nævner der hvor du har bekymringer!” Svarer Johan og finder sin termokop med kaffe frem – ingen brigadechef har nogensinde vundet en krig uden varm kaffe!


”Det gør vi! – Paslek ligger godt 20 kilometer øst for os. Vi skal igennem et kanaliserende terræn hvor Jexioro Druzno søerne i nord og skillelinjen til 34 Tyske brigade tvinger os ind i en tragt. Terrænet er gennemskåret af en del mindre vandløb og åer – alle passable med vores panserbroer.. der er et acceptabelt vejnet, om end misvedligeholdt. Det største problem vi står overfor er at russerne har på droner elektronisk krigsførelse og opklaringsenheder fremme, og med deres langtrækkende artilleri, skal vi forvente at komme underbeskydning fra det øjeblik vi starter angrebet!


Paslek er noget større end kortet indikerer – GEO-cellen har ikke kunnet opdatere kortene i tid, så jeg har tegnet de nye kvarterer ind i hånden på dette kort. De sorte bokse med grå streger er nye bebyggelser. Den sydlige er et parcelhuskvarter den nordlige ned mod E77 er et slumkvarter, den nordlige et industrikvarter og den midt i byen er 5 og 6 etagers højhuse.


Vi skal over E77 og derpå besætte de tre vejkryds der går igennem byen. Det er vejen mod øst og nordøst der er vigtige, samt fri passage igennem byen!



"S2 har identificeret et motor-rifle kompagni med Kurganets PMV i mål 3 og 4. Observationsposter og tunge våben i stilling i de høje bygninger midt i byen og kampvogne T-14 Armata i mål 1 og 2.”


Kresten bliver pludseligt afbrudt og Johan sidder tilbage emd en frosset skærm. Få sekunder efter stikker køreren på piranhaen hovedet ind til ham og melder hurtigt – ”Plan-centeret er under artilleriangreb! Vi har mistet forbindelsen.!”



107 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page