top of page

IC 4. Shaping as Decisive


Fokus i nedenstående er primært på defensiven, men mange delelementer kan også applikeres på offensiven, idet en større samling af fysisk kampkraft givetvis vil være nødvendig her.


DOKTRIN/KONCEPT


Shaping as Decisive, forstået på den måde at Shaping Operations skal tillægges større vægt, således at der skabes endnu bedre forudsætninger for afgørelsen, og at FJ tvinges til at nå kulminationspunktet, primært igennem Shaping/Nedslidning. Dette betinger at man mentalt udnytter terrænet og situationsbestemt tillader fjendens frontenheder at avancere med lidt eller ingen modstand, for at strække fjendens organisation ud, og gøre denne sårbar.


Assymmetrien skal anvendes meget aktivt, således at egne styrker udnytter styrker og undgår fjendens. Derudover skal fjendens svagheder nådesløst og systematisk bekæmpes. Dette indebærer sårbarhedsanalyser for egen organisation, således at de rigtige sikringsforanstaltninger, situationsbestemt, kan iværksættes igennem hele operationen (vekselvirkning mellem spredning og samling af kampkraften etc.), med det fokus på at vanskeliggøre fjendens bekæmpelse af egne styrker (kill chain) mest muligt.


Det overordnede koncept skal være situationsbestemt, maksimal spredning af enheder, med en konstant mulighed for samling af nødvendig virkning/effekt.


Den største forudsætning for dette er tilvejebringelsen, detektionen og stedfæstelse af stationære mål der kan bekæmpes på lange afstande. Store dele af fjendens organisation er vejbunden. Infrastruktur vil, særligt i Baltikum, være begrænset. Dette peger på at selv mindre forsinkelse (delay) i front vil forplante sig ned igennem fjendens organisation og resultere i stationære mål, der kan bekæmpes.


Offensivt – Fratage FJ mulighed for manøvre ved langtrækkende bekæmpelse samt situationsbestemte hindringer, enabled af robust Sensor/ISR netværk. Højere grad af samling af midlerne. Opnåelse af gennembrud og bekæmpe fjendens muligheder for imødegåelse.

Defensivt – Nedslidning, forsinkelse og kanalisering med spredte operationer, dog med situationsbestemt samling af kampkraft mhp. nedkæmpelse. Højere grad af spredning af midlerne, særligt tidligt i operationen. Fremtvingning af kulminationspunkt for fjenden.


(Landmilitært Udviklingsforums fortolkning af organisationen)


Kampenheder skal situationsbestemt kunne decentralisere, ned til delingsniveau (task forces) samt op til kompagni/bataljonsniveau hvor der er behov for højere virkning, fjenden skal tilføjes tab (gunstige betingelser) eller afgørelsen skal sættes ind.

Delings task forces skal kunne organiseres med kampenheder, opklaringsled, observatørled, ingeniørled og luftværnsled – Således at en delings task force kan bestå af, f.eks.:

· 1 Opklaringskøretøj (kan være autonomt)

· 1-3 Infanterikøretøjer

· 1-2 kampvogne

· 1 Observatørkøretøj

· 1 Ingeniørkøretøj

· (1 forsyningskøretøj)


Delings task forces indsættes terrænbaseret for at kunne udnytte hullerne i fjendens opstilling og dermed opsøge åbne flanker samt kanaliserende terræn, og gennemføre de primære effekter DELAY-CANALIZE-DISRUPT-DEGRADE af både fjendens frontenheder, men også de tætte opfølgestyrker. Dermed udvides CLOSE area og der kommer sammenfald mellem CLOSE og DEEP og dermed kontaktslag og dybdekamp.


Targeting anvendes som styrende funktion, idet denne anskues i den bredest mulige forstand, så der ikke alene fokuseres på fjendens organisation (CAPABILITY), men også på det der er forudsætningsskabende for fjendes succes, såsom infrastruktur.

Targeting skal baseres på sårbarhedsanalyser, herunder CoG analyse (med fokus på at identificere fjendes svagheder), fokus skal være på at bekæmpe fjendens kill chain kapaciteter, med et bredt perspektiv, således at bekæmpelse af egne styrker vanskeliggøres.

Således kan Targeting anskues som den centrale proces i stabsarbejdet, som afleder krav til f.eks. manøvren og ingeniørtjenesten mm.


Bekæmpelsen af fjendens svagheder skal ikke kun omfatte CAPABILITY men også i meget større udstrækning en påvirkning af fjendens UNDERSTANDING og WILL, dette også igennem en udstrakt anvendelse af ikke kinetiske midler. Her ses IA integreret i de centrale processer, herunder Targeting i højere grad end i dag. Anvendelse af SoMe vil være et middel til at skabe misinformation, forplumre situationsbilledet, som bør udvikles. Bekæmpelse af fjendens indhentningsmidler prioriteres, med henblik på at fratage fjenden muligheden for at opbygge situationsforståelse (UNDERSTANDING) og dermed prioritere og løbende justere egen bekæmpelse.

Decentralisering har potentialet til at skabe så mange aktioner samtidig at fjenden mister overblikket og SU og dermed evnen til at reagere effektivt endsige tage initiativet.


Det forøgede Shaping fokus skal understøtte af en robust efterretningstjeneste. Efterretningstjeneste skal fokusere egne indhentningsmidler, samt indhentningsmidler ved sideordnede/foresatte samt andre komponenter (MD Sensorer). Således skal BDE løbende kunne definere og opdatere eget efterretningsbehov. BDE har brug for informationer, og ikke data.

Alle indhentningsmidler skal kunne behandle informationer ved sensoren ud fra de behov der er opstillet (Edge – AI understøttet) således at kun de nødvendige informationer identificeres og sendes (hurtigere) som enten understøttelse af situationsforståelsen eller skudordre til bekæmpelse. Indhentningen skal ligeledes, AI understøttet, løbende analysere fjendens aktuelle placering på kamppladsen, så egne indhentningsmidler kan fokuseres på hvor fjenden HPT ER placeret og ikke der hvor vores analyse siger at han NOK er placeret (Targeting cyklus).

BDE skal have ”instant access” til behandlede sensordata fra højere taktisk niveauer og andre components (fokuseret ud fra det løbende justerede efterretningsbehov). Dette er nødvendigt idet der vil være mange sensorer der indhenter i BDE AOR, og på nuværende tidspunkt er vejen fra disse til BDE lang (f.eks. snakken om at en F-35 kan levere ”alt”, men denne indsættes af JFAC så enten skal behandlede data sendes af ”kommandovejen” eller også skal flyet selv kunne behandle data og sende det rigtige direkte til BDE, for adgang til de rå data, som vi har set tidligere ved f.eks. ROVER Downlink, giver blot mere information overload)


BDE opklaringskapacitet skal suppleres med UGS/AGV der kan efterlades stationært eller operere autonomt i et defineret område, og levere informationer om fjendens bagland efterhånden som denne rykker frem. Disse bør være delvist AI styrede således at pre-definerede køretøjer (f.eks. HPT) ved detektion automatisk genererer en melding/skudordre til ildstøttesystemet. Fjernlevering af denne type sensorer med f.eks. RKK skal undersøges/udvikles, idet dette særligt til støtte for offensive operationer vil være nyttigt.

UAS kapacitet er kan operere selvstændigt og manøvrere AI baseret efter hvordan fjendens opstilling erkendes, og kun sende meldinger tilbage når f.eks. HPT detekteres skal undersøges/udvikles.



Grundlaget for dette er en Føringsfilosofi hvor chefer på alle niveauer gives en meget udbredt handlefrihed, ud fra de rammer der er opstillet for operationen, for at opnå de effekter der er defineret for de enkelte faser af kampen. Muligheder skal kunne udnyttes aggressivt, hvilket skal understøttes af det bedst mulige near real time situationsbillede. Dette er blot en fortsættelse af nuværende mission command tankegang, men hvor større ansvar og mere selvstændighed pålægges delingsniveauet. Dette har naturlige konsekvenser for behovet for uddannelse på officersskolerne.


Ildstøtten skal være robust, men operere spredt, og råde over en særdeles robust logistikkæde med væsentligt større CL V beholdninger end for nærværende. Kan suppleres med RKK kapacitet, såfremt denne kan levere områdevirkning, med en virkningsgrad der er højere end rør ART. Det skal overvejes at tilføre flere rør til AA for, sammen med TMT kapaciteten er kunne dedikere ildstøtte til f.eks. delings task forces operation, med henblik på at minimere kill-chain for indsættelse tung ild til støtte for disse.

Det skal overvejes hvorvidt der på de højere taktiske niveauer (BDE-DIV-KORPS) skal være en langt højere integration af den landbaserede ildstøtte, idet de midler der rådes over, bortset fra RKK, alle har stort set samme rækkevidde og dermed indsættes i den samme del af rummet. Derudover er der sammenfald imellem de HPT (typer) som defineres på BDE-DIV-KORPS niveau. Dette vil resultere i at DEEP area for de nævnte taktiske niveauet i højere grad flyder sammen. Det forskellige fokus i dybdekampen (særligt i tid) på de taktiske niveauer skal undersøges nærmere, idet disse dog forfølger opnåelse af de samme taktisk mål.

Ildstøtte skal råde over en bred palette af ammunitionstyper, der muliggør levering af områdevirkning samt præcisionsvirkning, herunder panserbekæmpelse (BONUS type) og stationære punktmål (EXCALIBUR type). Der skal endvidere tilføres en robust kapacitet til fjernudlægning af situationsbestemte hindringer, både kortrækkende (minekastere) og langtrækkende (raketter)

Derudover skal ildstøtten have kapacitet til at bekæmpe f.eks. fjenden radarer eller jammere der transmitterer i det elektromagnetiske spektrum (Ground Launched Anti Radiation munitions). Dette vil være en gamechanger i forhold til at facilitere egen luftstøtte, herunder særligt angrebshelikoptere.

BDE skal kunne luftsikre eget AOR, i samspil med foresattes luftværnsmidler. Derudover skal BDE have en robust C-UAS kapacitet, der delvist kan ligge i luftværnet, men bør suppleres med f.eks. elektromagnetiske sensorer samt effektorer.


Elektromagnetisk spektrum skal indtænkes systematisk i operationsplanlægning. Der skal f.eks. indgår elektromagnetiske vildledning som et grundelement i operationsplanlægningen. Derudover skal mulighederne for elektromagnetisk bekæmpelse af fjenden udvikles, så dette muliggøres at bekæmpe radarer med jordbaserede midler (anti radiation munitions). EW, herunder EA rolle i at bidrage til det overordnede situationsbillede samt ikke mindst skabe forudsætning for bekæmpelse skal være robust. EA skal indgå som en naturlig effektor

Elektromagnetisk vildledning skal indgå som et naturligt og integreret element i alle operationstyper.


Ingeniørtjenesten skal i højere grad være situationsbestemt, således at f.eks. hindringer til at udnytte muligheder i kampen kan etableres. Dette suppleres af en robust kapacitet til at fjernudlægge mineringer. Area Denial munitions skal indtænkes med henblik på udnyttelse af DELAY effekten og dermed ophobning af stationære mål i fjendens bagland.


Logistikken skal i langt højere grad være terrængående. Derudover skal der i defensive operationer opereres med stor spredning/decentralisering af midlerne. Cache baseret logistik, enten som mobile (R3P) eller ground dumped forsyninger skal anvendes i stor udstrækning for at minimere forsyningstrafik på vejene i rummet tættest på FLOT.

Kampenheder skal have bedre muligheder for flotbringning af kampskadede køretøjer, tilbage til punkter hvor bjærgning/Tung Transport kan evakuere materiellet.

Sikring skal gennemføres ved anvendelse af territorialforsvarsenheder/Hjemmeværn. Derudover kan ubemandene systemer i en autonom overvågningsrolle kunne anvendes, helt ned til meget små systemer (mikro UAS). Sidstnævnte vil f.eks. kunne erstatte udstilling af en post og medvirke til at bevare kampkraften for soldaterne.



ORGANISATION/TEKNOLOGI


Kampenheder skal være højmobile og terrængående.

Skal kunne samordne en spredt og bevægelig kamp.

Skal kunne task forces ned til delingsniveau og indsættes selvstændigt, men også kæmpe i rammen af underafdeling samt bataljon.

Skal have tilstrækkelig pansring, men mobilitet og terrængående egenskaber vejer tungere end egentlig pansring.

Bør have Active Protection System til imødegåelse af beskydning.

Skal have kapacitet til at bekæmpe alle måltyper, inkl. hårde pansrede mål (kampvogne) med enten kanon/maskinkanon og/eller panserværnsmissiler.

Skal have kapacitet til selvstændigt at doze mindre køretøjsstillinger for at udbygge terrænbeskyttelse.

Skal råde over mikro UAS samt (fjernstyret) UGV baserede sensor/våbenplatform der kan anvendes til indhentning, vildledning eller optagelse af kampen som indledende kamp.

Skal råde over Switchblade lignende UAS der kan levere en virkning imod fjendens kapaciteter indenfor normale kampafstande (op til 2000 m afhængigt af organisationen af taks force).

Kan råde over f.eks. elektriske motorcykler til højmobile patruljer.


Føringskapaciteter skal være små og mobile og kunne føre/kommunikere under bevægelse. Hvert føringskøretøj skal organiseres med to autonome sendekøretøjer med antenner. Disse skal kunne operere selvstændigt op til 750 m fra KSN køretøjet (AI eller algoritme baseret med variation i placering), der skal være en line of sight forbindelse mellem KSN køretøjet og sendeplatformen, således at KSN køretøjet kun har en meget begrænset EM udstråling.

AI beslutningsstøttesoftware skal reducere behovet for personel og dermed behovet for køretøjer, særligt i planlægningsled men også i føringsled.


ISR enheder

Udbredt anvendelse af UGS/UGV som kan efterlades eller fjernudlægges til at gennemføre indhentning i dybden af fjendens opstilling. Disse skal kun kommunikere når de detekterer noget der falder indenfor foruddefinerede parametre. De væsentlige dele af fjendens organisation er vejbunden er det nemmere at fokusere disse sensorer, særligt i en overrulningssituation (vejkryds/overgange etc.).

UAS der flyver og indhenter selvstændigt, evt. AI understøttet således at flyveprofilen kan tilpasses efter opgaven og den indhentning der sker, skal undersøges. Disse skal kunne behandle data og kun transmittere såfremt der detekteres noget der falder indenfor foruddefinerede parametre (f.eks. HPT).

Generelt skal indhentning i dybden af fjendens opstilling i højere grad gøres ubemandet og automatiseret, idet bemandet opklaring udgør en stadig større risiko, herunder muligheden for at gennemføre infiltration af enheder med køretøjer.

ISR enheder skal have kapacitet til behandling af data ved sensoren, således at kun den ønskede information videreformidles. Dette skal være near real time, således at bekæmpelse kan gennemføres på baggrund af. ISR enheder skal have kapacitet til at kunne transmittere vigtige informationer i real time. Transmission af FFT skal undersøges, alternativt skal der etableres et system hvor egen position rapporteres sammen med en fjendemelding eller lignende, således at deconfliction gennemføres automatisk.

Sensorer i netværk der dækker det område der forlades så kampstøtte og støtte kan bekæmpes maksimalt. Sensorer der efterlades/placeres om infrastruktur samt sandsynlige stillinger. Sensorer netværkes med bekæmpelsesmidler, sensor to scooter med human in the loop (bekæmpelse af mål i deep kan automatiseres).

Ildstøtteenheder

BDE skal råde over en AA der skal overvejes forstærket med ekstra rør, der kan forstærkes med RKK, såfremt der tilføres ikke styret ammunition, der kan levere områdevirkning ud til ca. 50 km. Optimalt set bør rør ART være automatisk (f.eks. DONAR) så mængden af betjeningsmandskab samt belastningen af dette minimeres.

Kapacitet til fjernudlægning af miner, panserbekæmpelse, præcisionsbekæmpelse samt bekæmpelse af aktivt udstrålende radarer og jammere.

Logistikken skal styrkes væsentligt ved at DOS størrelsen fordobles eller tredobles, idet CL V er en væsentligt begrænsende faktor for antallet af målengagementer der kan gennemføres. Ammunition skal kunne udpakkes og føres i særligt indrettede holdere allerede ved NSE eller LOGBTN, således at udpakning og klargøring af store mængde ammunition ikke skal gennemføres efter ankomst til AA SA. Det skal overvejes hvorvidt genforsyning af PJ skal gennemføres med UGV der kan bringes ammunitionen til PJ Ventestilling i stedet for at PJ afhenter denne i AUS.


Observatørkapaciteten skal overvejes opdelt, således at det organiseres AO hold med OBO er kan gennemføres planlægning og terminal control samt AO hold med OBBM der primært er terminal controller – Disse organiseres i mindre PN KØTJ for at facilitere støtte til delings task forces. Observatørhold organiseres med mindre UAS systemer, der kan støtte evnen til at observere, herunder i masker og lukket terræn.


Ildstøttesystemets skyde- og ildledelsessystem skal videreudbygges så processerne bliver så automatiserede som muligt, herunder kontrol af målpunkt ift. egne styrker, luftrumsdeconfliction (granatbanen i forhold til ACM eller systemets forventede placering af egne fly og helikoptere på affyringsstidspunktet), forslag til ammunition på baggrund af det aktuelle mål. Dette vil kunne skære vigtig tid ud af kill chain.


BDE Luftværn bør udbygges med 5. LV deling, der overvejes udrustet med LASER effektor. Derudover skal EW tænkes ind i C-UAS, således at BDE får kapacitet til at bekæmpe Swarming angreb.


Ingeniørenheder

Skal kunne opdeles og indsættes i rammen af delings task forces og skal kunne gennemføre almindelige mobilitetsfremmende- og hæmmende foranstaltninger, med tyngde på det sidste.

Skal indeholde en robust kapacitet til udlæggelse af situationsbestemte hindringer (minekastere), samt være dimensioneret således at IGGRP kan udbygge naturlige hindringer og gennemføre sprængninger. Det kan overvejes at tilføre en PHVG til IGGRP PMV til IGAMM.

Kapacitet til overgange skal styrkes, særligt PNBRO, således at mobiliteten af delings task forces udenfor etableret infrastruktur kan øges.


Logistikenheder

Logistikken skal i højere grad være terrængående, med mulighed for at task force forsyningsled helt ned til delings task force niveauet. Et modulært forsyningskøretøj med både CL III og CL V kan overvejes/undersøges. Logistikken, herunder særligt forsyningstjenesten skal kunne operere langt mere spredt, og skal kunne oprette Cache som ground dumped forsyninger til understøttelse af delings og kompagni task forces. Ground dumped cache der ikke anvendes kan monteres med selvdestruktionsanordninger så de ikke kan overtages af fjenden.

Dette vil muliggøre en mere defensiv placering af de blødere dele af logistikken, f.eks. vedligeholdelse/reparationstjenesten.


Sanitetsenheder skal operere mere spredt, i samklang med delings task forces. Evakueringskapacitet skal tænkes ind fra den spredte kampenhed til R1, idet evakuering fra R1 til R2 som udgangspunkt foregår i mere sikret rum. Den forreste evakuering kan gennemføres ved at R1 på sigt råder over automatiserede UAS der kan flyve til et defineret punkt og samle en såret op, og derefter returnere til R1, dette kan gøres uden udstråling.


Vildledningskapaciteter der skal indsættes en række autonome og AI kontrollerede køretøjer med sendere der dels kan bruges om relæstationer for f.eks. mesh netværk, men vigtigst af alt kan transmittere falske signaler og dermed forplumre fjendens mulighed for at opbygge et situationsbilleder, herunder EM Order of Battle. Disse skal spredt kunne manøvrere i BDE rum og tilpasse egen placering til BDE ”rigtige” køretøjers placering. Disse skal endvidere kunne manøvrere så de efterligner profilen på aktuelle kapaciteter.

Sikringskapaciteter. Kampstøtte og støtteenheder organiseres med autonome UAS der kan flyve forud programmerede ruter omkring køretøjer/installationer med henblik på overvågning og varsling af egne enheder. Disse kan også organiseres til kampenheder og f.eks. anvendes til sikring ”bag ud”



44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Комментарии


bottom of page