Landmilitært Udviklingsforum er stolte over at kunne præsentere rapporten fra Innovation Challenge 23, hvor vi i en hastig og innovativ proces, indsamlede, analyserede og afprøvede otte forskellige indlæg, der alle kom med forslag til hvordan 1. Brigade skal kæmpe og vinde på fremtidens kampplads.
De otte indlæg kommer fra medlemmerne fra Landmilitært Udviklingsforum gruppe på Facebook, DTU og Normark Defense. Indlæggene varierer i fokus, fra enkelte teknologier til omfattende koncepter, hvor doktrin, organisation og teknologi bliver fremlagt.
Indlæggene er blevet drøftet i Facebook gruppen, og efterfølgende afprøvet i tre wargames med forskelligt fokus.
Ambitionen med Innovation Challenge var at komme med forslag til Hæren på hvilken doktrin, teknologi og organisation, der ville være relevant at anvende på en fremtidig kampplads mod en russisk modstander i 2043. Ud fra indlæggene og den modstander som blev indspillet i de tre wargames, kan det imidlertid konstateres at forslagene og ideerne, samt den kampplads hvorpå de blev testet, nok minder mere om den nuværende moderne kampplads og frem til 2033, end en fremtidig kampplads i 2043. Dette afspejler den store udfordring der er ved fremtids scenarier – folk har svært ved at relatere til dem.
Det var også en ambition at kunne levere et mere eller mindre færdigt koncept, der beskrev hvordan 1. Brigade burde se ud, være udrustet og hvordan den skulle kæmpe – vi må erkende at det tillod den rådige tid ikke, hvorfor anbefalingerne har mere en karakter af en påpegning af områder som Hæren bør undersøge nærmere i den kommende tid, for at fremstå kampklar i 2033.
Vi er meget tilfredse med resultatet og utroligt taknemmelige for den energi og tid som indlægsforfattere, kommentatorer og wargamere har lagt i projektet. Vi håber at denne rapport vil inspirere Hæren – Forsvaret – til at både se nærmere på anbefalingerne, men også samle handslen op og anvende nogle af de, i dansk militær, utraditionelle metoder, vi har anvendt til at se på brigadens udvikling.
God læselyst.
Analysen og wargamingen af de otte indlæg, samt wargamingeen i sig selv affødte en række opmærksomhedsområder, hvor indlæggenes ideer enten viste sig brugbare og relevante, eller som ledte til uventede observationer, som blev enten drøftet eller afprøvet i spillene.
Her følger de vigtigste observationer og anbefalinger, hvor vi mener at Hæren bør fokusere for at styrke 1. Brigade.
Manøvergruppe ideerne blev ikke ordentligt afprøvet. Ideerne bør afprøves med fokus på én konceptuel ide ad gangen under hensyntagen til brigadens plads på kamppladsen og opgaven. Der var en generel vinkel, der pegede på en større betydning af ISR og fires på kamppladsen. De enkelte konceptuelle ideer prøvede at udnytte de muligheder som langtrækkende ISR og fires har for brigadens kamp. Spillene viste den store betydning af ISR og fires, men da spillene ikke blev spillet færdigt, blev kampen i close – bataljonernes kamp, ikke afprøvet ordentligt. Ligeledes skal det undersøges om vægten af ISR og fires over kampenheder, er korrekt på brigadenivauet, eller om såvel indlæg, som wargames, glemmer at spille foresatte division ind, som netop forudsættes at have shapet modstanderen foran brigaden og gennemføre kampen i deep.
Figur 1. Eksempelvis manøvrergruppe fra IC.5. Brigaden understøttet med robotter.
Alle tre wargames viste vigtigheden af ISR-midlerne i brigaden. Særligt UAS, der med lang rækkevidde og kameraer kunne identificere modstanderen og lede ild, var vigtig. Spillene viste behovet for UAS på alle niveauer, både for at informere førere, men også for at påbegynde nedslidningen af modstanderen – shaping - før kampenhederne kom i kampføling. Da det blev forudsat at alle enheder, på begge sider, havde C-UAS-kapacitet, samt at den russiske modstander har en enorm luftværnskapacitet, var der en meget stor nedslidning af droner. Dette peger på at alle niveauer i brigaden bør have egen UAS-kapacitet, men også at det bør være en stor kapacitet – mange stel.
Figur 2. Taktiske UAS blev flittigt brugt og var forudsætningen for at kunne se i DEEP.
Spillet viste at der er behov for luftværnskapacitet overalt på kamppladsen, ved hvert kompagni. I spillet kunne C-UAS-kapaciteterne ved kompagnierne ikke skyde TUAS ned. Dette betød at enheder i dybden af brigadens opstilling, ingen mulighed havde for at bekæmpe modstanderens TUAS, som, grundet længere rækkevidde, typisk sås der.
Figur 3. Manglen på luftværn ved alle kompagnier gør brigaden sårbar overfor fjendens taktiske UAS.
Robotterne gav større masse og flere sensorer på kamppladsen. Særligt ved opklaringsdelingerne viste de deres værdi. Da spillet ikke viser delinger og kompagniers kamp, blev robotternes betydning for nærkampen ikke afprøvet. Det anbefales at der gennemføres et studie af effekten af robotter bredt i brigaden.
Figur 4. Robotter ved opklaringsdelingerne forøgede sensordækningen og overlevelse.
Opklaring var sammen med UAS et af de mest diskuterede emner i spillet. Alle tre koncepter beskriver, at opklaringsdelingerne skal arbejde bag fjendens forreste enheder, og herfra påkalde ild mod erkendte fjender. Det viste sig hurtigt at opklaringsdelingerne, fordi de holdt sig inden for brigadens rum som anvist, ikke kunne finde huller i fjendens opstilling. Spillet giver en god visualisering af modstanderens opstilling, hvor der i mange tilfælde vil være fjendtlige enheder i alt det skjulende terræn, som opklaringsdelingerne skal bruge for at snige sig igennem forsvaret.
Figur 5. Tung opklaring giver mulighed for at komme igennem fjendens forsvar.
Både let og pansret opklaring blev testet. Den lette organisation var så sårbar at den blev nedkæmper ved første føling hver gang – kun når de lette delinger var forstærket med robotter, var der en overlevelseschance, men ingen reel chance for at komme i dybden. De tungere opklaringsdelinger (CV90 i OPK-model) klarede sig marginalt bedre, men de havde også svært ved at kæmpe sige igennem fjendens forreste forsvarslinje alene – dette peger på at tunge opklaringsenheder også bør være større – og derfor måske mere skal ligne US Cavalry eller de gamle divisionsopklaringsdelinger med kampvogne mv for at kunne komme i dybden. De tunge delinger havde en fordel når de kørte ind i et blødt mål, som fx en artillerienhed, som de relativt nemt kunne nedkæmpe.
Det anbefales at se dybere ind i opklaringsdelingernes organisering i rammen af den rolle de ses at have i forhold til bataljon eller brigade – og selvfølgeligt det valgte koncept, som indsatte dem med forskellige formål.
Vildledning gik igen i flere indlæg. Da begge sidder af spillet kunne se samme kort, er det uvist hvilken effekt vildledningsdelingerne havde. Dedikerede enheder med special materiel bør undersøges, da de umiddelbart virker mere cost-effective og frigør manøvrerenheder – hvis de virker.
N-LOS panserværnsmissiler og loitering munitions blev anvendt i alle tre spil og nævnt i flere indlæg. Dette er nye våbentyper med nye karakteristika, som ikke endnu passer ind i vores doktrin eller organisation. For begge våbentypers vedkomne er de relativt store, for at kunne nedkæmpe moderne kampvogne, ligeledes har de lang skudafstand, hvilket giver mulighed for at lægge panserværnskompagnierne med disse våbentyper, centralt og gerne under artilleriet, da effekten påkaldes som artilleri. Det blev diskuteret om disse panserværns kompagnier bør lige ved brigade eller divisionen – dette bør testes. Umiddelbart kan det argumenteres for at begge niveauer vil have glæde af kapaciteten, særligt taget antallet af fjendtlige pansrede køretøjer på kamppladsen i betragtning.
Figur 6. Loitering munitions i brigadens panserværnskompagni gav god fleksibel effekt i hele rummet.
Sidst i dokumentet er den fulde liste over alle anbefalingerne.
Det primære formål med Innovation Challenge 23. var at komme med konkrete bud på hvordan 1. Brigade kan organiseres, udrustes og med hvilken doktrin den kan kæmpe, hvis den skal kunne kæmpe og vinde på fremtidens kampplads i 2043.
Efter at have arbejder med indlæggene og resultaterne fra vores gentagne wargamings, må vi konstatere at vi kun delvist har nået dette mål. Da hverken indlæg eller wargames reelt afspejlede væsentlige ændringer i særlig teknologi på kamppladsen.
Den rådige tid taget i betragtning til wargaming af indlæggene begrænsede den dybere validering af de enkelte indlæg.
Dog vurderes det at Innovation Challenge på trods af at vi ikke helt nåede det opsatte mål, er en stor succes. Ud over at påpege områder som Hæren bør se nærmere på, blev måden at gennemføre en innovativ proces understøttet med wargaming afprøvet og gode erfaringer hentet. Her ses fx tydeligt at der er behov for flere wargames til at afprøve de enkelte indlægs detaljer.
Målet med Innovation Challenge var en række konkrete forslag til brigadens organisation, teknologi og doktrin, som Hæren umiddelbart kan anvende i den videre udvikling af brigaden og Hæren.
Dette mål blev ikke nået. Mange af indlæggene krævede en fysisk afprøvning af fx teknologier, og den rådige tid tillod ikke den dybde sådanne forslag ville kræve.
Dog anses vigtigheden af UAS men også mulighederne ved NLOS-panserværn og loitering munitions at give ret konkrete forslag til teknologi som Hæren bør forfølge.
Landmilitært Udviklingsforum har ladet sig inspirere af NATO ACT Innovation Hubs Innovation Challenges.
Innovation Challenge har løbet over tre faser
1. Fase - den divergente-innovative fase, hvor Landmilitært Udviklingsforums medlemmer, universiteterne, samt Forsvarets myndigheder og den danske Forsvarsindustri, blev inviteret til at komme med indlæg, der kunne vise hvorledes 1. Brigade kunne vinde på den fremtidige landmilitære kampplads.
2. Fase – den konvergente valideringsfase, hvor de enkelte indlæg blev delt på Landmilitaer.dk og i Landmilitært Udviklingsforum på Facebook, med det formål at indlæggene blev debatteret. Samtidigt blev indlæggene wargamet i et offensivt og defensivt scenarie, for at undersøge ideernes validitet og brugbarhed.
3. Fase – rapportskrivningen. Her blev alle data samlet, og en endelig vurdering af indlæggene lavet, samtidigt med at de mest brugbare ideer, på tværs af indlæggene blev fastholdt og beskrevet som anbefalinger.
Under hele processen med valideringen er de enkelte skridt blevet delt på såvel hjemmesiden og Facebook-gruppen, så den størst mulige åben- og gennemsigtighed kunne skabes.
Wargamingen var den primære metode for validering af indlæggene – anvendelse af netop wargaming er den del af processen, som har skabt størst interesse og nysgerrighed, og samtidigt givet de bedste data til validering af ideerne.
Det valgte spil er enkelt og meget groft. Spillet er udviklet med det formål at teste operative koncepter på brigadeniveauet, ved hjælp at nogle simple hjælperegler og kampdømning ved hjælp af terninger. Wargamingen giver på ingen måde den nuance og detaljerighed som et computerbaseret spil ville kunne give, men er til gengæld let at gå til og hurtigt at sætte op og justere – dette gav mulighed for hurtigt at fokusere elementerne af spillet, på indlæggenes forslag.
På trods af at over halvdelen af spillene blev gennemført som solo-spil, med kun én deltager, der både spillede blå og rød, og at denne deltager også havde skrevet ét af indlæggene, med dertilhørende risiko for ”Confirmation bias”, vurderes det, at de data der er komme,t på baggrund af de gennemførte spil, stadig er valide.
Fra starten på Innovation Challenge den 1. juni, til afleveringen af den 21. august, er der gået under tre måneder, inklusiv et par ugers ferie. Dette lever op til ønsket om at anvende innovations teoriernes ”Rapid prototyping” og ”Fail fast and move on” -tilgang.
Såvel indlæggenes dybde som den anvendte tid, men også de relativt få mennesker, der har været del af valideringsfasen, peger på at der er en række blinde vinkler, hvor faglig-viden eller andre data, ikke har været til stede for at kunne validere ideerne. Ligeledes blev ideerne alle testet samtidigt i de enkelte wargames, hvorfor de enkelte ideer reelt ikke er afprøvet i dybden. Derfor er alle anbefalingerne i denne Innovation Challenge forslag til områder som Hæren bør undersøge nærmere, med fagkundskab og allierede.
Landmilitært Udviklingsforum modtog 6 indlæg pr 1 juli, hvorefter der yderligere kom 2 i de efterfølgende dage. Da formålet var at se på innovation og ikke udpege en vinder, blev alle indlæg medtaget. Indlæggene kan kategoriseres i under to overskrifter.
1. Specifikke indlæg
2. Konceptuelle indlæg
De specifikke indlæg handler om anvendelsen af vildledning, anvendelsen af rummet, en ny tilgang til vedligeholdelse i brigaden og føringskoncept og ubemandede jordsensorer.
De konceptuelle indlæg, beskriver tre forholdsvis ens tilgange til brigaden, hvor der lægges større vægt på ISR og ildstøtte (fires), anvendelsen af ny teknologi, samt behovet for at kunne undgå modstanderens ildstøtte.
Fælles for alle indlæggene er følgende:
En langt højere anvendelse af ISR og ildstøtte til shaping af modstanderen inden frontenhederne kommer i føling.
En omfattende anvendelse af moderne teknologi, herunder AI, ubemandede systemer i luften og på jorden.
Behovet for at imødegå modstanderes ISR og ildstøtte med organisering, der tilgodeser skjul, spredning og vildledning
En vigtig forståelse og forudsætning for at kunne bedømme indlæggene er en forståelse for brigadens plads og opgave på kamppladsen. Denne opgave og plads ses ikke ændret fra nu.
I den forbindelse antog vi disse forudsætninger:
- Den operative og geografiske ramme anvendes stadig – dog er rumstørrelserne i forbindelse med den geografiske ramme større end nu.
Brigaden kæmper i rammen af en division, og støttes heraf.
Korpsets og divisionens opgave er shaping og kampen i deep. De skaber forudsætningen for brigadens kamp.
Brigaden er den mindste troppeenhed, men er en taktisk kampenhed, hvis primære opgave på kamppladsen er at gennemføre kampen i close.
Brigaden er det laveste niveau der kan gennemføre shaping, og dette primært som ildforberedelse mod fjendtlige kampenheder, der hindrer brigaden i at have succes på kamppladsen.
Brigadens kampbataljoner er kampenheder, der kæmper og vinder kampen i close med nærkamp og direkte skydende våben.
Brigadens ISR-BTN skal informere brigadechefen om modstanderens opstilling mhp at skabe forudsætning for næste fase i kampen og informere targeting-processen – bataljonernes ISR-midler indsættes mod modstanderen umiddelbart foran bataljonen mhp at skabe forudsætningen for ild og bevægelse.
Det skal dog anføres at ovenstående forudsætninger tager udgangspunkt i vores NUVÆRENDE doktrin, og når krigens karakter, herunder teknologi og organisation ændrer sig, så ændrer doktrinen sig også. DETTE punkt er det sværeste af forholde sig til, da diskussionerne på Facebook og ved wargaming tydeligt viste, at der er en tendens til at falde tilbage til det man kender – vores nuværende doktrin.
De tre konceptuelle indlæg følger ikke nødvendigvis nuværende dansk doktrin, men skal ses i rammen af brigadens plads og opgave.
I dette indlæg argumenterer forfatteren for at brigaden bør udrustes med vildledningsattrapper, der kan tiltrække modstanderes opmærksomhed, og ild. Dette vil nedsætte risikoen for egne enheder og nedslide modstanderens ammunitionslagre.
I indlægget beskriver forfatteren ligeledes anvendelsen af robotter og tøjrede (tethered) droner ved opklaringsenheder og brugen af luftskibe i brigadens rear, som overvågningsplatforme.
Indlægget blev kommenteret af fem forskellige medlemmer af forummet og bemærkningerne dækkes bedst af nedenstående kommentar:
”Tjo. Flere “dummies” har nok et potentiale for bedre beskyttelse på en tiltagende mere gennemsigtig kampplads. Det er dog også tiltagende vanskeligt at “snyde” sensorer og deres operatører.
Vi må ikke glemme at zoome ud og huske et af de centrale formål med vildledning. Nemlig at påvirke FJ “forståelse”.
Et par strøtanker i den forbindelse.
Vildledning skal være troværdigt, og derfor skal der vildledes med manøvre (alt inkl). Det er ressourcekrævende og en af de mange gode grunde til, at en BDE bør have flere end tre KABTN.
Dummy-materiel er kun et udsnit af hvad der skal til, såfremt formålet vitterligt er at påvirke “forståelse”. Vildledning bidrager til “overraskelse”, ligeværdigt med OPSEC og operationstempo/hastighed.
Det er derfor vigtigt, at vi ikke anskuer vildledning som noget isoleret. Noget vi kan få en dedikeret enhed til at fikse for os. Vildledning er blot et element i en mere holistisk påvirkning af FJ forståelse.
Luftskibe i 1X har jeg også vanskeligt ved at se. Til XX eller XXX med den slags.
Angående hjul som krav til BDE ildstøttemidler, så kan man jo overveje om bælter netop giver bedre muligheder for stillingsskifter, fordi mere af TN bliver tilgængeligt.
I øvrigt meget enig i, at KAUAFD bør have sin egen ildstøtteenhed. Mest mulig redundans, må være en af midlerne til at imødegå sårbarhed overfor FJ SHA”
I forbindelse med wargaming blev der, i de to offensive spil, anvendt en vildledningsdeling med tilknyttet vildledningsrobotter. Delingen blev brugt til at vildlede om brigadens manøvrer mere end artilleriets placering. Selve ideen om artilleri-attrapper blev ikke afprøvet, og spillets regler gav heller ikke gode muligheder for at teste ideen. Luftskibe blev ikke testet, men opklaringsrobotter med tethered droner blev afprøvet i offensive spil nr to, og gav en bedre dækning og rækkevidde en opklaringsdeling uden.
Anbefaling:
Samlet set vurderes ideen om vildledningsattrapper, både stationære og robotmonterede, samt robot-monterede tethered droner, som både anvendelig og som noget der bør undersøges nærmere.
Læs hele indlægget i bilag 4 eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-1-vildledning-og-decoys
I dette indlæg argumenterer DTU Space for at anvendelsen af spacebaserede sensorer kan understøtte brigadens efterretningsindhentning, baseret på aktuel forskning og forsøg.
Indlægget blev kommenteret af ét medlem som skriver:
”rum baseret overvågning er godt til statiske objekter, ELINT og Radar opklaring. Problemet er at fjenden ved hvornår at indhentningen foregår(omløbstid), og kan forberede skjul, sløring og deception. Er svær at benytte mod mobile eller tids kritiske mål. UAV-Fly opklaring er uventet, og ikke ret afhængigt at skydække. UAV-Fly opklaring er bedst til tids-kritiske mål, som en del af OODA cyklus, efter indvisning fra rumbaserede sensorer.”
Anvendelsen af rummet blev ikke afprøvet i wargamingen, og ville have givet et ret generisk billede grundet reglerne.
Anbefaling:
Ud fra den forståelse wargaming og diskussionerne generelt på forummet har affødt, er der ingen tvivl om at brigaden kan og bør kunne trække på alle rådige JISR-midler, herunder satellitovervågning. DTU space beskriver hvorledes deres forsøg kan afsløre skjulte luftværnsradarer ud fra interferens på syntetiske apertur radarer. Anvendelsen af denne teknologi til at finde fjendes luftværnsradarer, vil have betydning for niveauerne højere end brigadens shaping af kamppladsen, og bør derfor undersøges nærmere.
Læs hele indlægget i bilag 5. eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-2-anvendelse-af-rummet
I dette indlæg beskriver forfatteren et koncept der: ”Tilfør(er) revideret OPK ESK til PNINFBTN med styrkede kapabiliteter inden for ISR, FIRES, Loitering munition. Styrk MEKINF/PNINF KMP med robotter mhp. større INF GRP, bedre ildsstøtte og fleksibilitet. Indfør mini-droner på DEL-niveau mhp. bedre ISR gennem swarming i fm. kamp i uoverskueligt terræn.”
Opsummeret:
Tilfør OPK enhed til PNINFBTN med styrkede ISR, FIRES, FINSK og UAS-kapacitet.
PNINF/MEKINF KMP styrkes med organisk MT SEK og C2 node.
PNINF/MEKINF DEL styrkes med mini-droner mhp. Swarming i.fm indsættelse i uoverskueligt TN.
Reducer PNINF/MEKINF DEL fra tre til to GRP; 3GRP omdannes til autonom platform med KØ+VKMD
INF GRP øges fra seks til otte mand afsiddet.
STKMP reduceres med FINSK og OPK SEK, styrkes med ekstra C2 node, SHORAD LV SEK, SAN SEK og LOG SEK.
ART styrkes med langtrækkende loitering kapabiliteter (+40km) til at understøtte kampen i dybden.
ART styrkes med AI støtte mhp. styrket brug af bevægelse mhp egen sikring.
ART styrkes med langtrækkende ammunition (+40km) til at understøtte kampen i dybden.
IG styrkes med autonome robotter mhp. mobilitetsfremmende indsatser og loitering ammunition mhp. mobilitetshæmmende foranstaltninger.
IG styrkes med autonome enheder mhp at gennemføre vildledning.
LOG styrkes med AI til bedre anvendelse af decentral støtte under brug af bevægelse mhp. egen sikring.
ISR styrkes med UAS kapaciteter til både central og decentral indhentning.
ISR styrkes med vildlednings-kapabiliteter inden for cyber og EW.
Alle ENH styrkes med counter drone kapabiliteter.
Konceptet tager udgangspunkt i USMC Infantry Battalion eXperiment 2023 (IBX30), hvor der lægges vægt på bataljonernes evne til at finde modstanderen med en forstærket ISR-kapacitet, hvorefter modstanderen bekæmpes med såvel bataljonens egne og brigadens længere rækkende præcisions kapaciteter.
Indlægget blev debatteret i forummet med 22 kommentarer.
Kommentarerne cirkler om to hovedemner
1. Behovet for manøvrerenheder i både brigaden og bataljonen – udskiftningen af det fjerde PNINFKMP med opklaringsdelinger blev debatteret.
2. Den forøgede anvendelse af ildstøtten frem for kampenheder er ikke doktrinær og vil medføre et endnu større træk på granater.
Konceptet indeholder mange gennemtænkte detaljer, hvoraf mange var svære at medtage i wargamingen, da spillet primært fokuserer på brigadens og bataljonernes kamp, og ikke rigtigt berører kompagni og delinger. Tilførelsen af opklaringsdelinger frem for et PNINFKMP, samt anvendelsen af både loitering munitions og robotter blev testet, og hele tanken om ISR og fires blev ligeledes testet. Den øgede tilførelse af opklaringsdelinger ledte til en diskussion og senere fokus på opklaringsdelingernes organisering – let eller tung, da det hurtigt blev erkendt at delingerne ikke kunne trænge igennem modstanderes opstilling. En øget anvendelse af droner på alle niveauer blev afprøvet, Her var resultatet, at der er behov for droner på alle niveauer, da vi hellere vil beskyde modstanderen med artilleri og morterer, frem for at udsætte kampenhederne for farer. Dette kostede en del droner.
Konceptet gør op med vores nuværende doktrin, hvilket medførte en del spørgsmål til opgaver og organisering. Konceptet tager udgangspunkt i de forsøg USMC har gjort i forbindelse med deres omorganisering og refokusering på kamp i Stillehavet. Umiddelbar ses USMC bataljoner at skulle løse en anden opgave en end 1. Brigade. Brigaden kæmper i rammen af en foresat division, der shaper kamppladsen og kan støtte brigadens kamp. Det foreslåede koncept kræver større rumbredder end nuværende doktrin, hvilket er i tråd med US Armys doktrin i forlængelse af Multi-Domain Operations, som angiver at rumstørrelserne ca bliver x1,5 større end nu. Den aggressive anvendelse af artilleri ”We find it – you shoot it” er en direkte konsekvens af den større fokus på ISR og fires. I spillet blev dette mere gennemført i dybden af modstanderens rum end på de erkendte frontenheder. Det sås at grundet kampens dynamik blev alle erkendte mål beskudt når de blev erkendt, uanset hvor de lå på prioriteringslisten, da målene generelt var meget flygtige.
Anbefaling
Det foreslåede koncept er i tråd med de forsøg som UK Army gennemfører og tanken går igen i de efterfølgende koncepter, hvorfor det bør undersøges nærmere. Ligeledes bør fordeling af droner, anvendelse af robotter og loitering munitions samt den mere aggressive anvendelse af artilleri undersøges nærmere.
Læs indlægget i bilag 6 eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-3-bde-isr-og-fires
Dette indlæg er, som det foregående og efterfølgende, konceptuelt og indeholder derfor såvel forslag til ændringer i doktrin, organisation og teknologi.
Forfatteren beskriver konceptideen således:
”Shaping as Decisive, forstået på den måde at Shaping Operations skal tillægges større vægt, således at der skabes endnu bedre forudsætninger for afgørelsen, og at FJ tvinges til at nå kulminationspunktet, primært igennem Shaping/Nedslidning. Dette betinger at man mentalt udnytter terrænet og situationsbestemt tillader fjendens frontenheder at avancere med lidt eller ingen modstand, for at strække fjendens organisation ud, og gøre denne sårbar.
Assymmetrien skal anvendes meget aktivt, således at egne styrker udnytter styrker og undgår fjendens. Derudover skal fjendens svagheder nådesløst og systematisk bekæmpes. Dette indebærer sårbarhedsanalyser for egen organisation, således at de rigtige sikringsforanstaltninger, situationsbestemt, kan iværksættes igennem hele operationen (vekselvirkning mellem spredning og samling af kampkraften etc.), med det fokus på at vanskeliggøre fjendens bekæmpelse af egne styrker (kill chain) mest muligt.”
Forfatteren beskriver en organisering hvor brigaden situationsbestemt kan sammensætte manøvrergrupper fra delings- til bataljonsniveau, der udrustes med tilstrækkelige ISR, kamp og kampstøtteenheder til at kunne udnytte hullerne i modstanderes opstilling og komme i dybden, mhp at anvende den langtrækkende ildstøtte til at nedkæmpe modstanderens kampenheder, frem for at kæmpe ”kontaktslaget. Således udvides Close og der kommer et sammenfald imellem Close og Deep.
Forfatteren beskriver en udtalt anvendelse af droner og robotter, samt artilleri med præcisionsvirkning.
Indlægget blev kommenteret 8 gange i forummet. Disse kommentarer gik på enkelt detaljer og ikke konceptet som sådan.
Manøvrergruppe ideen går igen i IC 5. og ideen om at finde og gennembryde modstanderen og derpå nedslide med artilleri nævnes også i IC 3. disse aspekter blev wargamet, og det blev erkendt at det er svært at gennemtrænge modstanderens opstilling og komme i dybden. Dette kan skyldes spillets dynamikker, hvorfor det bør undersøges nærmere. Det skal bemærkes at ideen går igen i det britiske Strike brigade koncept. Forskellen hertil er at det ses at en strike brigade er en divisions opklarings enhed, ala en amerikansk divisions cavalry brigade, og ikke en kampenhed som 1. Brigade.
Anbefaling
Det anbefales at undersøge manøvrergruppe ideen nærmere i fremtidige wargames. Ligeledes bør der gennemføres wargames med den mere traditionelle brigade, med formål at se om de nye teknologier, der nævnes i indlægget, kan give en kampafgørende effekt, eller muliggør en mere aggressiv og risikotagende tilgang, da det primært er robotter der indsættes i første ”bølge”.
Læs hele indlægget i bilag 7. eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-4-shaping-as-decisive
Forfatteren beskriver ideen bag konceptet således:
”Kampen vil fokusere på targeting/shaping, så kampen flyttes ind i lukket terræn. Enhederne vil være mindre og mere spredte. UXV (ubemandede systemer) fungerer som enhedernes øjne og kan kæmpe semi-autonomt. Når kampen skal afgøres, er masse, hastighed, koordination, mobilitet og ildkraft afgørende. Enhederne samles i hastigt sammensatte manøvrerenheder og tvinger en kinetisk afgørelse efter omfattende ISR/præcisionsild. Infanteri støttet af de mobile, pansrede enheder med stor ildkraft renser målene.”
Også i dette koncept præsenteres manøvrergruppe-ideen, denne gang fokuseret på en enhedsstørrelse svarende til en lille bataljon, bestående af ISR, kamp og kampstøtteenheder. Manøvrergrupperne skal være små så de undgår modstanderens ISR-midler, men ses ikke at skulle omgå modstanderen mhp at gå i dybden som IC4. Derimod skal de hastigt kunne massere sig og skabe gennembruddet eller gennemfører kampen som vi gør det i dag. Doktrinært ligger dette koncept sig mest op ad den nuværende doktrin
Enhederne er forstærkede med bevæbnede robotter, bataljon og brigade har panserværns kompagnier med langtrækkende NLOS panserværnsmissiler og loitering munitions. Der indgik deception-delinger ved manøvrergrupperne udrustet med robotattrapper.
Som med IC 3 og 4, var der en del detaljer som ikke kunne afprøves i wargamet.
Indlægget blev kommenteret 6 gange i forummet, alle vedrørende manglen på MP.
Konceptideen og supplementet med robotter og langtrækkende panserværn blev afprøvet i de forskellige wargames. Det kan konstateres at begrundelsen for konceptets manøvrergrupper – behovet for spredning og skjul, retfærdiggøres af modstanderens overvægt i ISR og fires midler. Konceptet beskriver behovet for større rum, hvilket ikke helt blev afspejlet i spillene. Det gjorde at det var svært at sprede enhederne nok. Ligeledes viste de offensive spil at det var svært at samle manøvrergrupperne i tid og rum, når den afgørende kamp skulle gennemføres.
Anvendelsen af NLOS-panserværn og loitering munitions sås at være en ide der gav god effekt. De mange robotter gjorde at nedslidningen af bemandede enheder var mindre, men ligesom med dronerne var der en høj nedslidning. Deception-delingerne havde nogen virkning.
Anbefaling
Det anbefales at afprøve manøvregruppe ideen i denne kontekst igen, herunder lave forsøg med manøvregruppestørrelser. Den del af konceptet der viste sig mest lovende var panserværnskompagnierne, der både kunne virke som shaping med sværmbare loitering munitions, og som traditionelt panserværn med de meget langt rækkende NLOS-missiler. Dette gjorde, at uanset hvilken enhedstype, der var i føling med panser, kunne de påkalde panserværns-effekter. Det anbefales at undersøge dette nærmere.
Anvendelsen af robotter er ligeledes et område som bør undersøges nærmere. Såvel ved kampenheder som ved opklaring.
Læs hele indlægget i bilag 8. eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-5-brigaden-underst%C3%B8ttet-med-robotter
Forfatteren beskriver et alternativt vedligeholdelseskoncept for brigaden:
”Den taktiske vedligeholdelsestjeneste dimensioneres databaseret. Planlægningsværktøjerne ift nedslidningsfaktorer i forskellige indsættelsesformer opdateres p.b.a. erfaringer fra Ukraine.
Dvs der ligger et beregningsgrundlag for materielnedslidningen (ødelagt, kan repareres ved længerevarende reparation (fabrik), kan repareres ved lang reparation (24 timer +), mellemlang reparation (12-24 timer), kort tid (4 til 12 timer), kan bringes i krigsbrugbar stand (under fire timer). Største nedslidning lægges til grund for dimensionering, og giver således et planlægningsparameter på antallet af daglige reparationer på materieltype.”
Vedligeholdelsestjenesten organiseres i 1. Echelon, Udrykkehold, Fremskudte vedligeholdelsesled og 3. Echelonsled
Indlægget fik 36 kommentarer, hvor det var tydeligt at der ikke var enighed mellem fagspecialisterne. Ligeledes blev det beskrevne datagrundlag drøftet. Vedligeholdelsesinstallationerne som mål for modstanderen blev drøftet.
”Meget spændende læsning. Også lige rart for en sorthat at blive spolet op igen på nuværende koncept for at kunne se hvad ændringerne er.
Et spørgsmål:
- BDEs primære MA som ligger uden for “primære våben rækkevidde” (frit citeret. Jeg tænker at der vel skal tænkes en del tanker omkring spredning og stadigt kunne virke og sikre?
Hvis russerne har travlt med at bruge krydsermissiler og taktiske ballistiske missiler til den slags mål (ud over civil infrastruktur), så kræver det vel også en del AD af dette område?”
Ift. oplægget er jeg i høj grad i tvivl om vi har et anvendeligt datagrundlag til at understøtte dimensioneringen af vedligeholdelsestjenesten. SAP giver naturligvis et grundlag ift. drift, men vores grundlag ift. vedligeholdelse under indsættelse er mudret af mange års indsættelser med forskellige enhedstyper og begrænset fokus på at skabe det rigtige datagrundlag. Samtidig kan det være svært at "overtage" data fra andre, når det er forskellige materieltyper og et andet konceptuelt grundlag, der arbejdes ud fra.
Da spillet ikke viser den logistiske side særligt godt, og slet ikke vedligeholdelse siden, blev dette indlæg ikke wargamet yderligere.
Anbefaling
På baggrund af diskussionen om indlægget anbefales det at se nærmere ind i brigadens vedligeholdelseskoncept og med bedre egnet spil afprøve de to koncepter mod hinanden mhp at finde en god løsning.
Læs hele indlægget i bilag 9. eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-6-taktisk-vedligeholdelsestjeneste-i-brigaden
I dette indlæg forslår forfatteren at man ser på en meget let føringskoncept løsning, hvor brigadens føringsinstallationer anvender de bygninger og infrastruktur der er i indsættelsesområdet, og opsætter ad hoc installationer med Commercial off the shelf udstyr.
Indlægget blev ikke kommenteret i Facebook gruppen.
Det var ikke muligt at wargame dette indlæg grundet spillets udformning og regler.
Det vurderes at den meget lette løsning som anvendes i Ukraine, er mere af nød end lyst, hvorfor Brigadens nuværende føringskoncept umiddelbar vurderes bedre til manøvrer-krigsførelse end et mere stationært i bygninger.
Læs hele indlægget i bilag 10. eller her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-7-brigadens-f%C3%B8ringskoncept
Forfatteren beskriver hvorledes opklaringsenheder kan have gavn af ubemandede jordsensorer.
”Det konstante skiftende landskab inden for krigsførelse kræver konstant innovation for at opnå en taktisk fordel. Blandt de fremvoksende teknologier er Unattended Ground Sensors (UGS) klar til at revolutionere fremtidens slagmark. Disse kompakte, autonome sensor-systemer giver vedvarende overvågning, indhentning af efterretninger og situational awareness, hvilket gør det muligt for militære enheder at operere mere effektivt. Deres evne til at levere vedvarende overvågning, varsler, målidentifikation og integration med C2-systemer vil markant forbedre militære operationer på alle niveauer.”
Indlægget blev kommenteret to gange. Her er et af dem:
Det er en vigtig udvikling, og allerede indarbejdet i flere af de andre indlæg som jeg læser dem.
Jeg mener dog at sensorerne enten skal være særdeles mangfoldige hvis de skal have en kontinuerlig udstråling for at føre information tilbage. Optimalt set skulle sensoren være i stand til at behandle informationen og kun sende brugbare efterretninger i et netværket, f.eks. detektion af HPT, første "sansning" af fjender etc.
I alle spillene blev ubemandede jordsensorer brugt. Sensorerne gav et tidligt varsel om at ”nogen” kører forbi, hvilket derpå fokuserede anvendelsen af andre ISR-midler til at identificere og nedkæmpe denne modstander.
Anbefaling
Det anbefales at ubemandede jordsensorer undersøges nærmere, da den umiddelbar virker meget enkel men med stor taktisk effekt.
Læs hele indlægget i bilag 11. og her: https://www.landmilitaer.dk/post/ic-8-ubemandede-jordsensorer
Nedenstående er en kort opsummering af de tre wargames, der blev gennemført i forbindelse med Innovation Challenge, samt de umiddelbare anbefalinger som disse afstedkom.
Brigaden skulle angribe igennem 423MR regiments forsvarsrum. Regimentet havde indrettet sig til forsvar med en bataljon (-/+) i fremskudt kamp, og derefter i kanten af lukket terræn med et IKO i bunden.
Terrænet var forholdsvist kanaliserende, hvorfor der var to naturlige veje for Brigaden at angribe igennem.
Figur 7. 423 MR Regiments forsvarsplan
Fra starten var der godt 15km fra brigadens forreste enheder og russernes forreste bataljon.
Spillet udvikler sig hurtigt til en vekslen imellem at indsætte ISR midler og beskyde modstandere, når de erkendes. Spillet slutter efter 8 runder med brigaden igennem den første bataljonsstillinger og i færd med at omgå modstanderes tyngde og uden om IKO.
Figur 8. 1. Brigade ved gennembruddet af den forreste forsvarslinje.
Anbefaling pba dette wargame:
UAS ved alle niveauer i Brigaden – hellere flere end smartere. BDE mistede mindst 4 TUAS og 5 MUAS, på dette angreb alene.
C-UAS. LV-BT kan ikke dække alle DEL ifht UAS. LV kan anvendes mod TUAS, men FJ MUAS går ubekæmpet hvis ikke DEL har egne midler.
Anvendelse af jordrobotter bør undersøges nærmere – der ses værdi, ifht første føling, samt evne til at afsøge større område.
Tanken om at OPKENH og manøvrer-grupper kan komme uset/uskadt igennem FJ opstilling skal undersøges nærmere – det vurderes ikke muligt pba dette spil.
Anvendelsen af dedikerede vildledningsenheder der, i alle spektra, kan binde FJ ISR og evt fires skal undersøges nærmere.
Læs den rapporten på wargame 1. her: https://www.landmilitaer.dk/post/wargaming-1-1-bde-i-angreb
Dette spil er fortsættelsen af spil nr 1. men med fokus på manøvergrupperne. Manøvrergruppernes opklaringsdelinger sendes frem med deres robotter, for at finde mulige huller i fjendens opstilling, så brigaden kan komme igennem for at sætte sig på vejen mod KALININGRAD. Det bliver hurtigt en kamp mellem russernes bataljon i PASLEK, der forsøger at sinke manøvrergrupperne i skoven øst for byen. Opklaringsdelingerne bliver hurtigt nedkæmpet i de løbende kampe i skoven.
Figur 9. Manøvrergruppen med opklaringsdelinger i front omgår modstanderen im PASLEK.
Anbefalinger:
Manøvrer-gruppe ideen skal undersøges nærmere. Manøvrer-gruppen skal være markant mindre end en bataljon og rummet skal være noget større end det var i spillet, for at ideen giver mening. Forskellen til nuværende bataljonskampgrupper er lille, når gruppen stort set er på størrelse med en bataljon.
Opgaven for manøvrer-grupperne skal klar defineres – er de kampenheder, der skal rense mål, eller er de selvstændige opklaringsled, der med en masse sensorer skal føde targeging-processen?
Langtrækkende panserværn (Loitering munitions og NLOS-missiler) har først stor effekt for brigaden, når de kan affyres som sværme, der kan tage hele enheder ud på én gang. Enkelte systemer er gode mod high value targets.
Opklaring forstærket med robotter giver større mulighed for at afsøge rum og ildkraft ved føling. Størst effekt er, at det er robotten der bliver nedkæmpet når OPK opdages alene bag FJ linjer.
Let opklaring er for sårbar og mangler kampkraft til at kunne slå sig igennem FJ-linjer. Let opklaring skal indsættes i små led og spredt og baserer sig alene på evnen til at holde sig skjult – er det sandsynligt på en fremtidig kampplads med sensor overflod?
Tung opklaring skal indsættes mere samlet, for at få gavn af panser og bevæbning. Dette giver et mindre område der kan afsøges. Droner og robotter kan opveje dette.
Master med sensor ved OPK giver stand-off! Hvilket forøver overlevelsesevne!
Vildledningsenheder bør ligge ved brigaden og ikke bataljonen. Sammensat korrekt er der sandsynlighed for at disse kan have stor effekt.
Der skal afsættes enheder til sikring af rear!
Area management er et mareridt!
C-UAS ved hver deling er en nødvendighed! (der skal LV til at tage FJ TUAS ud!)
Det koster UAS at angribe – mange! Og når brigadens TUAS, bataljons MUAS og KMP NANO UAS alle er skudt ned, angriber vi i blinde… og det er dumt!
Kampen i målet for kampbataljon skal undersøges nærmere – kæmper de anderledes når de kan trække på langtrækkende effekter?
Læs rapporten fra wargame 2. her: https://www.landmilitaer.dk/post/wargaming-2-angreb-fokus-p%C3%A5-kampenhederne
Dette er det eneste spil som ikke gennemføres som solospil. Her er der tre spillere på hver side, hvilket giver god anledning til drøftelser om diverse teknologier og situationer. Særligt brugen af loitering munitions, som beskrevet i IC5. drøftes og opklaringsdelingernes opgave og organisering.
Brigaden gennemfører area-defense mhp at sikre divisionens brohoved over ELBLAG kanalen ved ELBLAG. Da divisionen ikke har enheder foran brigaden, må brigaden selv gennemføre divisionens mobile-defense foran brigaden. Denne kamp kommer til at tage hele spillet – russerne når aldring ind i forsvarsrummet grundet tiden til rådighed.
Brigaden indsætter opklaringstunge manøvrergrupper i divisionens mobile-defense, samtidigt med at særligt droner indsættes for at fastlægge modstanderens tyngde og shape ham. Dette gennemføres med svingende held – 4th Guards Tank Division – modstanderen overfor brigaden, har derimod større held med at shape brigaden i forsvarsrummet.
Figur 10. Brigadens opklaringsenheder gennemfører divisionens mobile-defense.
Anbefalinger
Der bør gennemføres et wargame, hvor brigadens kamp i close undersøges – herunder manøvrergruppe ideen.
Anvendelsen af loitering munitions skal undersøges nærmere. Umiddelbart lader det til at de giver størst effekt hvis de er så store at de kan nedkæmpe kampvogne, at de kan forbindes i sværme, der selv finder, fordeler og nedkæmper mål, at disse sværme er så store at de kan nedkæmpe en underafdeling (ca15 stk) i én sværm, at de kan indsættes enkeltvis mod high value targets, at de placeres ved brigaden eller divisionen og påkaldes som artilleri.
Jordopklaring skal undersøges nærmere. Er rolle og opgave forskellig afhængig af køretøjstype, hvorledes skal opklaringen gennemføres (sensor på master eller soldater i en busk med kikkert), opklaringsenhedernes evne og sandsynlighed for at operere i fjendes bagland skal undersøges – vurderes MEGET usandsynlig. Opklaring forstærket med sensorbærende robotter giver såvel nedsat risiko og større masse.
Hvis opklaringens opgave er at nedkæmpe fjendens opklaring, skal den være panseret og bevæbnet hertil.
UAS-Delinger bør ikke være i deep – anvende rækkevidden på dronen, frem for at udsætte soldaterne for fare.
Der bør være droner på alle niveauer – og der bør være mange, da de skydes ned.
Der skal være C-UAS ved alle delinger.
Der bør være luftværn ved alle kompagnier, batterier og føringsinstallationer.
Anvendelsen af avancerede ubemandede sensorer, herunder fjernudlagte bør undersøges.
Læs mere om wargame 3. her: https://www.landmilitaer.dk/post/wargaming-3-1-bde-i-forsvar
Innovation Challenge har også bragt erfaring med måden at gennemføre sådanne projekter på. Erfaringer som Landmilitært Udviklingsforum kan bringe videre men også erfaringer som Hæren kan bruge inden for den interne udvikling.
Herunder er opstillet de umiddelbare erfaringer, som har relevans for fremtidige udviklingsarbejder i et lignende format.
Metode:
Den valgte metode, med en åben offentlig indbydelse til deltagelse gav mange brede svar på mulige løsninger. Metoden lægger sig godt om udviklingsmetoden rapid prototyping, hvor ideer afprøves i en grov prototype med det formål at erkende fejl og forfine prototypen til et færdigt produkt.[1]
Metoden adskiller sig drastisk fra den gængse metode, som Hæren har anvendt tidligere, hvor enkelte sagsbehandlere eller chefer har taget udgangspunkt i materiel arv, ”det vi plejer at gøre” og ”det de andre gør” og herudfra kommer til en løsning, som ofte bliver diskuteret og hørt gentagne gange ved alle Hærens myndigheder, men aldrig testet før den vedtages.
Fordi de fleste bidragsydere er opdraget i Hæren, vil deres indlæg naturligt være præget af deres doktrinære viden, det vi har og gør nu, og den inspiration de kan læse sig til om andres tilgange. Dette gør at elementerne fra den gamle metode fastholdes, men udvikles ved brugen af helt fri form og en efterfølgende afprøvning.
Den valgte metode giver langt flere forslag til løsninger. Den giver forslag som måske ikke i sin helhed kan anvendes, men hvis elementer kan bringes over til en mere anvendelig løsning, som derved forbedres.
Det anbefales at man i forbindelse med lignende arbejder samler indlæggene i to-tre mulige løsninger, som derefter i sin helhed undersøges og wargames. Dette vil give bedre overblik og stringens i afprøvningen.
Tid:
Landmilitært Udviklingsforum anvendte under tre måneder fra indbydelsen til Innovation Challenge til aflevering af rapport. Effektiv arbejdstid, til analyse, wargaming og rapportskrivning er tættere på en til to uger arbejdstid.
Et traditionelt konceptuelt arbejde tager typisk mange måneder eller år for én eller flere sagsbehandlere.
En mere strukturet wargaming, hvor de enkelte koncepter wargames individuelt, vil tage længere tid – ca en dag pr wargame.
Det anbefales at afsætte mere tid af til afprøvning af koncepterne, hvilket vil øge kvaliteten af produktet.
Omfang:
Vi valgte at slå et stort brød op fra starten med et fokus på hele brigaden. Dette medførte en række spændende indlæg, som dækkede et meget bredt felt, fra logistik, manøvrer, teknologi i rummet og C2. Det var ikke muligt at afprøve alle ideer tilstrækkeligt, hvorfor det anbefales at man i fremtidige challenges tager et mere afgrænset fokus.
Det brede fokus gav imidlertid mulighed for mange at deltage, afhængig af deres interesse og ekspertise. Dette gav mange indlæg. En mere snæver tilgang vil potentielt give noget færre og måske ingen indlæg.
Wargaming:
Wargaming som validerings- og afprøvningsværktøj viste sig meget anvendelig. Med enheder på et kort, tænkte deltagerne på at vinde kampen under anvendelse af de beskrevne koncepter og teknologi, og diskussioner, styrker og svagheder, som typisk ikke kommer frem når man blot diskuterer en ide blev blotlagt.
Udfordringen ved wargaming af de otte indlæg var at de strakte sig fra doktrinære emner på brigade og divisions niveau til afprøvning af nano-UAS på gruppe nivauet. Det er der ingen enkeltstående wargame der kan, hvorfor det vil forbedre kvaliteten af produktet hvis flere wargames, med forskellig fokus blev anvendt. Dette ville selvfølgelig øge den tid der skulle sættes af.
Brug af computerbaserede spil ses ligeledes meget anvendelige, såfremt man har samme mulighed for at introducere ny teknologi og visualisere den indsættelse som på et papirkort.
Det anbefales at wargaming indgår som et fast element i fremtidige Innovation Challenges og Hærens udviklingsarbejde.
Ved projekter i Hæren bør wargamingen suppleres af fysiske eksperimenter med soldater i terræn, efter wargaming er foretaget.
Åbenhed:
Under hele innovation Challenge er alle trin i processen blevet delt i Facebook gruppen. Dette har affødet en høj grad af deltagelse fra mange hjørner af gruppen, hvilket har tilført værdi.
Åbenhed om hvad Hæren arbejder med er udfordret af såvel behovet for hemmeligholdelse og militærsikkerhed, men også en manglende tradition for at dele sådanne ting.
Der er en stor interesse for udvikling af Hæren, og mange af medlemmerne sidder inde med endog stor viden, som de gerne deler. Den åbne tilgang sås som mere en styrke end en svaghed i processen.
Udfordringer med den militære sikkerhed i forhold til åbenhed bør nøje overvejes, særligt når der arbejdes med koncepter der rækker langt ud i fremtiden. Her ses åbenhed som mere gavnligt for produktet end hemmeligholdelse.
Produkt kvalitet:
Denne Innovation Challenge har ikke givet håndfaste og konkrete råd eller koncepter, som Hæren umiddelbart kan samle op og bruge. Denne rapport viser områder hvor Hæren i Landmilitært Udviklingsforums øjne bør lægge fokus i udviklingen.
Såfremt ønsket var at udvikle et færdigt koncept, ville projektet skulle have taget noget længere tid eller flere mennesker.
Kvaliteten i arbejdet kom af den energi indlægsholderne brugte da de skrev deres indlæg, den tid der er sat af til analyse og i særdeleshed den tid der sættes af til wargaming og eksperimentering. Ofte ses det at det er den efterfølgende rapportskrivningsfase, med gentagne høringer og sprogrettelser der tager 80% af tiden.
Det anbefales derfor at en accept af 75-80% færdige produkter i højere grad forfølges og accepteres, så tiden bruges på de indholdsmæssigt afgørende dele af arbejdet, frem for ligegyldigt bureaukrati, som ofte er tilfældet i Forsvaret.
Landmilitært Udviklingsforum er glade for at kunne aflevere denne rapport, som rummer nogle af de første forslag til innovativ udvikling af en dansk brigade i mange år.
Interessen har været stor i Facebookgruppen og i Hæren, hvilket peger både på at Hærens officerer, befalingsmænd og soldater interesserer sig for udviklingen af deres arbejdsplads, men også at der er et stort behov for struktureret udvikling af Hæren.
Innovation Challenge har bevidst at man på relativt kort tid, og med relativt få ressourcer kan gennemføre innovativ udvikling af brigaden.
Resultatet af Innovation Challenge blev ikke helt så konkrete som vi havde ønsket, men gav til gengæld en række anbefalinger til områder hvor skoen trykker, hvor ny teknologi har potentiale men også til en anden måde at gribe udviklingen i Hæren an på.
Landmilitært Udviklingsforum vil meget gerne takke alle bidragsydere – både forfatterne af indlæggene, medlemmerne der læste og kommenterede dem og teamet der kom og wargamede birgaden i forsvar.
Vi håber at Hæren kan bruge anbefalingerne og erfaringerne til at gøre vores brigade endnu bedre til at kæmpe og vinde på kamppladsen – nu og i fremtiden.
18/8-2023
Peter Houby Søndergaard
Landmilitærtudviklingsforum.
Samlet set vurderes ideen om vildledningsattrapper, både stationære og robotmonterede, samt robot-monterede tethered droner, som både anvendelig og som noget der bør undersøges nærmere.
Ud fra den forståelse wargaming og diskussionerne generelt på forummet har affødt, er der ingen tvivl om at brigaden kan og bør kunne trække på alle rådige JISR-midler, herunder satellitovervågning. DTU space beskriver hvorledes deres forsøg kan afsløre skjulte luftværnsradarer ud fra interferens på syntetiske apertur radarer. Anvendelsen af denne teknologi til at finde fjendes luftværnsradarer, vil have betydning for niveauerne højere end brigadens shaping af kamppladsen, og bør derfor undersøges nærmere.
Det foreslåede koncept er i tråd med de forsøg som UK Army gennemfører og tanken går igen i de efterfølgende koncepter, hvorfor det bør undersøges nærmere. Ligeledes bør fordeling af droner, anvendelse af robotter og loitering munitions samt den mere aggressive anvendelse af artilleri undersøges nærmere.
Det anbefales at undersøge manøvrergruppe ideen nærmere i fremtidige wargames. Ligeledes bør der gennemføres wargames med den mere traditionelle brigade med formål at se om de nye teknologier der nævnes i indlægget, kan give en kampafgørende effekt, eller muliggør en mere aggressiv og risikotagende tilgang, da det primært er robotter der indsættes i første ”bølge”
Det anbefales at afprøve manøvregruppe ideen i denne kontekst igen, herunder lave forsøg med manøvregruppestørrelser. Den del af konceptet der viste sig mest lovende var panserværnskompagnierne, der både kunne virke som shaping med sværmbare loitering munitions, og som traditionelt panserværn med de meget langt rækkende NLOS-missiler. Dette gjorde at uanset hvilken type enhed der var i føling med panser, kunne de påkalde panserværns-effekter. Det anbefales at undersøge dette nærmere. Anvendelsen af robotter er ligeledes et område som bør undersøges nærmere. Såvel ved kampenheder som ved opklaring.
På baggrund af diskussionen om indlægget anbefales det at se nærmere ind i brigadens vedligeholdelseskoncept og med bedre egnet spil afprøve de to koncepter mod hinanden mhp at finde en god løsning.
Det anbefales at ubemandede jordsensorer undersøges nærmere, da den umiddelbar virker meget enkel men med stor taktisk effekt.
UAS ved alle niveauer i Brigaden – hellere flere end smartere. BDE mistede mindst 4 TUAS og 5 MUAS, på dette angreb alene.
C-UAS. LV-BT kan ikke dække alle DEL ifht UAS. LV kan anvendes mod TUAS, men FJ MUAS går ubekæmpet hvis ikke DEL har egne midler.
Anvendelse af jordrobotter bør undersøges nærmere – der ses værdi, ifht første føling, samt evne til at afsøge større område.
Tanken om at OPKENH og manøvrer-grupper kan komme uset/uskadt igennem FJ opstilling skal undersøges nærmere – det vurderes ikke muligt pba dette spil.
Anvendelsen af dedikerede vildledningsenheder der, i alle spektra, kan binde FJ ISR og evt fires skal undersøges nærmere.
Manøvrer-gruppe ideen skal undersøges nærmere. Manøvrer-gruppen skal være markant mindre end en bataljon og rummet skal være noget større end det var i spillet, for at ideen giver mening. Forskellen til nuværende bataljonskampgrupper er lille, når gruppen stort set er på størrelse med en bataljon.
Opgaven for manøvrer-grupperne skal klar defineres – er de kampenheder, der skal rense mål, eller er de selvstændige opklaringsled, der med en masse sensorer skal føde targeting-processen?
Langtrækkende panserværn (Loitering munitions og NLOS-missiler) har først stor effekt for brigaden, når de kan affyres som sværme, der kan tage hele enheder ud på én gang. Enkelte systemer er gode mod high value targets.
Opklaring forstærket med robotter giver større mulighed for at afsøge rum og ildkraft ved føling. Størst effekt er, at det er robotten der bliver nedkæmpet når OPK opdages alene bag FJ linjer.
Let opklaring er for sårbar og mangler kampkraft til at kunne slå sig igennem FJ-linjer. Let opklaring skal indsættes i små led og spredt og baserer sig alene på evnen til at holde sig skjult – er det sandsynligt på en fremtidig kampplads med sensor overflod?
Tung opklaring skal indsættes mere samlet, for at få gavn af panser og bevæbning. Dette giver et mindre område der kan afsøges. Droner og robotter kan opveje dette.
Master med sensor ved OPK giver stand-off! Hvilket forøver overlevelsesevne!
Vildledningsenheder bør ligge ved brigaden og ikke bataljonen. Sammensat korrekt er der sandsynlighed for at disse kan have stor effekt.
Der skal afsættes enheder til sikring af rear!
Area management er et mareridt!
C-UAS ved hver deling er en nødvendighed! (der skal LV til at tage FJ TUAS ud!)
Det koster UAS at angribe – mange! Og når brigadens TUAS, bataljons MUAS og KMP NANO UAS alle er skudt ned, angriber vi i blinde… og det er dumt!
Kampen i målet for kampbataljon skal undersøges nærmere – kæmper de anderledes når de kan trække på langtrækkende effekter?
Der bør gennemføres et wargame, hvor brigadens kamp i close undersøges – herunder manøvrergruppe ideen.
Anvendelsen af loitering munitions skal undersøges nærmere. Umiddelbart lader det til at de giver størst effekt hvis de er så store at de kan nedkæmpe kampvogne, at de kan forbindes i sværme, der selv finder, fordeler og nedkæmper mål, at disse sværme er så store at de kan nedkæmpe en underafdeling (ca15 stk) i én sværm, at de kan indsættes enkeltvis mod high value targets, at de placeres ved brigaden eller divisionen og påkaldes som artilleri.
Jordopklaring skal undersøges nærmere. Er rolle og opgave forskellig afhængig af køretøjstype, hvorledes skal opklaringen gennemføres (sensor på master eller soldater i en busk med kikkert), opklaringsenhedernes evne og sandsynlighed for at operere i fjendes bagland skal undersøges – vurderes MEGET usandsynlig. Opklaring forstærket med sensorbærende robotter giver såvel nedsat risiko og større masse.
Hvis opklaringens opgave er at nedkæmpe fjendens opklaring, skal den være panseret og bevæbnet hertil.
UAS-Delinger bør ikke være i deep – anvende rækkevidden på dronen, frem for at udsætte soldaterne for fare.
Der bør være droner på alle niveauer – og der bør være mange, da de skydes ned.
Der skal være C-UAS ved alle delinger.
Der bør være luftværn ved alle kompagnier, batterier og føringsinstallationer.
Anvendelsen af avancerede ubemandede sensorer, herunder fjernudlagte bør undersøges.
[1] https://innovation.sites.ku.dk/metode/hurtige-prototyper/